Referencer

Vi har gået ved Christina som har gjort mirakler for vores lille søn. Han havde maveproblemer, svært ved at amme, var meget spændt i kroppen og sov meget, meget lidt. Efter 4 gange var han en helt anden dreng. Vi fik øvelser med hjem, vi kunne lave med ham, og det gjorde at vi også selv følte, vi kunne gøre noget der hjalp. Vi har en super glad dreng der sover, ammer og udvikler sig helt som han skal, uden at være hæmmet af sin mave eller spændinger. Man føler sig at Christina både lytter til forældre men virkelig også til ens baby. Tusinde tak!

💗

Sika, mor til dreng på 6 mdr.

Jeg har benyttet Christina Vedsted i mere end 6 år nu og hendes kontaktoplysninger er fast indkodede i min telefon. Hun er en fantastisk dygtig terapeut med et utroligt blidt og effektivt håndelag. Jeg startede hos Christina under min første graviditet på grund ret kraftige smerter fra et løsnet bækken allerede i uge 18. På få behandlinger gik jeg fra haltende til smertefri og aktiv igen. I mine efterfølgende graviditeter er jeg også blevet behandlet af Christina og de gange er bækkenløsningen taget helt i opløbet og ikke udviklet sig. Behandlingerne hos Christina har jeg suppleret med massage hos Jacob Wolf. Jeg har kunne være meget aktiv i alle graviditeter, og det privilegie har de to stor andel i. Mine tre graviditeter er alle endt i kejsersnit og Christina har hjulpet mig med arvævsbehandling både eksternt og internt, særligt mellem 2 og 3 graviditet, hvor jeg kunne mærke følger fra arvævet tydeligt. Ved 3 kejsersnit var operationslægen meget overrasket over at der var mindre arvæv end operationsbeskrivelse fra kejsersnit 2 angav. Jeg er ikke i tvivl om at Christinas behandlinger har haft stor effekt. Jeg kan kun give mine bedste anbefalinger i forhold til Christina. Hun er en af de dygtigste og mest opdaterede behandlere i forhold til graviditet og efterfødselsforløb.

Julie Pio Kragelund - mor til 3 skønne krudtugler

Har du et generelt spørgsmål til en behandling?
Så skriv via formularen og få svar indenfor 48 timer.

(Formularen er sikker i forhold til persondata)

5 + 10 =